Nitrit

Nitrit i råvand indikerer bakteriel forurening. Nitrit kan dog forekomme i vandet fra vandværket og er tegn på, at iltning af ammonium til nitrat ikke er tilendebragt.

Coliforme bakterier

Coliforme bakterier er sjældent sygdomsfremkaldende, men forekomst i drikkevand er tegn på forurening. Coliforme bakterier trives samme steder som en gruppe sygdomsfremkaldende bakterier, derfor indikerer forekomst af coliforme bakterier risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Af hensyn til dette analyseres for termotolerante coliforme bakterier såfremt coliforme bakterier påvises.

Højst tilladte værdi: Ikke måleligt

Ammonium

Ammonium dannes ved biologisk nedbrydning af plante- og dyrerester og er derfor almindeligt forekommende i jord og organisk affald. Ammonium i grundvand udviser koncentrationer fra 0-2 mg/l og omdannes til nitrit og nitrat ved iltning og under medvirken af mikroorganismer.

Flurorid

Fluorid i drikkevandet stammer fra geologiske lags afgivelse af fluorid eller fra forurening fra industrispildevand. Indhold af fluorid i drikkevandet på ca. 1 mg/l har en cariesforebyggende virkning, mens fluoridindhold på¨3-4 mg/l har en skadelig virkning på tandemaljen.

NVOC

NVOC står for "ikke flygtigt organisk kulstof" og dækker en lang række stofgrupper såsom phenoler, organiske syrer, vandopløselige opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler og humusagtige stoffer. Da sidstnævnte er det eneste, der er naturligt forekommende, kan en høj NVOC-værdi være tegn på forurening. Skyldes den forhøjede værdi humus, vil permanganantallet ligeledes være forhøjet. Ændringer er vigtige at iagttage.

Chlorid

Chloridindholdet i grundvandet stammer fra saltholdige jordlag eller indsivning af saltvand. Fastsættelse af grænseværdien tager såvel smagsmæssige hensyn som hensyn til korrosion og risiko for øgning af tungmetalindhold.

Aggressive kulsyre

Aggressivt grundvand forekommer især i område, hvor jorden er kalkfattig. Vandet vil således både have lav hårdhedsgrad, lav surhedsgrad og indeholde aggressive kuldioxyd. Tilstedeværelsen af aggressiv kuldioxyd i vandet har en tærende virkning på ledningsnettet, og er derfor uønsket.

Nitrat

Nitrat er et næringssalt, der forekommer i de øvre jordlag. For stort nitratindhold ses oftest i vandforsyninger, som ikke er tilstrækkeligt dybe eller ligger i meget sandede områder. Endelig kan et stort nitratindhold skyldes direkte tilstrømning af overfladevand. Nitrat er sundhedsskadeligt, og spædbørn er særligt udsatte for nitratpåvirkning.

Mangan

Mangan forårsager lignende ulemper som jern, men der skal mindre mængder mangan til for at virke generende. Mangan kan udskilles i ledningsnettet som en sort olieagtig belægning.

Sulfat

Sulfat i grundvand stammer fra geologiske lag, men kan også indikere indsivning af havvand. Et højt sulfatindhold i vandet har betydning for vandets korrosive karakter og hårdhedsgraden, såfremt der er et højt indhold af magnesium i vandet.

Jern

Jernholdigt iltfrit grundvand er klart og farveløst. Optager vandet ilt, dannes en rustbrun forbindelse, som giver afsmag og generende aflejringer. Under medvirken af jernbakterier giver jernindholdet i vandet anledning til udskilning af ferrihydroxyd, der kan tilstoppe rørene.

Total-P

Phosphor i drikkevand forekommer som phosfat, og kan stamme fra geologiske lag eller fra forurening med overfladevand eller spildevand. Phosphor er essentielt for mennesker. Baggrunden for kravfastsættelsen skal derfor ses i sammenhæng med, at et højt indhold af phosphat i ledningsnettet giver mulighed for kimtalsforøgelse, ligesom det giver mistanke om forurening af drikkevandet.

Kalium

I fastsættelsen af grænseværdien er der taget hensyn til kalium som forureningsindikator, idet spildevand og husdyrgødning indeholder store mængder kalium.

Magnesium

Magnesium i grundvandet stammer fra letopløselige magnesiumforbindelser i jordskorpen. Magnesium danner sammen med calcium hårdhed. For højt indhold af magnesium kan i forbindelse med forhøjede indhold af sulfat og chlorid give en bitter smag i vandet.

Natrium

Grænseværdien er fastsat af såvel smagsmæssige som sundhedsmæssige årsager, idet natrium menes at have indvirkning på blodtryksygdommes forekomst og forløb.